Vi er konfronteret med voldsomme klimaforandringer, både indre og ydre. Børn mistrives, konflikter eskalerer, dyrearter uddør, vejrsystemer går amok. Det politiske system har ikke kunnet løfte opgaven, flere og flere begynder at forstå at løsningen skal findes et helt andet sted. Men har vi overhørt sidste udkald?

Jeg tror på at naturen, som vi har misbrugt så groft, stadig står klar til at hjælpe os tilbage på sporet. Mit bidrag ind i denne bevægelse er ikke musik som værk, men det skabende øjeblik i kollektiv improvisation, fiskestimen, fugleflokken. Der hvor vi erfarer at vi er forbundet med hinanden og med al ting og opdager hvad egentlig ansvarlighed er. Og egentlig livsglæde…