• juli 31, 2020

workshops efterår 2020

workshops efterår 2020

426 300 admin

I et orkester, kor eller band har man gerne en fast musikalsk rolle, en genre, en node, en dirigent. I fri improvisation er det anderledes. Her er du henvist til dine egne ører og indre komponist. Og i en gruppe, der arbejder sammen, kan det give nogle helt særlige musikalske oplevelser og læringsmuligheder.

Nysgerrig? – Kom med på efterårets 5 workshops.

Forløbet henvender sig til:
– dig, der vil i gang med at improvisere
– dig, der søger inspiration og et sted hvor du kan udvikle dig som musiker
– dig, der vil afprøve og have respons på dine egne idéer

Hver workshop indledes med et musikalsk oplæg, hvorefter vi fordeler os i mindre grupper der arbejder mere selvstændigt. Vi skal spille en masse musik, på kryds og tværs, med forskellige instrument sammensætninger og ”spilleregler”. Og vi skal dele de erfaringer vi gør os, blive mere bevidste om hvad der skaber kontakt til musikken og hvad der indimellem kan stå i vejen.

TID:  30. august, 13. september, 4. oktober, 8. november og 6. december  – ialt 5 søndage kl. 13 -17
STED: KulturHotellet i Rønde (Syddjurs)
PRIS: 700 kr. for hele forløbet
TILMELDING/KONTAKT: Aftenskolen for Musik og Billedkunst website: amob.dk

UNDERVISER: Tine Hinrichsen ”Når jeg improviserer er min inspiration tit bevægelse. Det kan være en indre bevægelse eller en ydre bevægelse. Bevægelse har et flow eller en rytme og ud af rytmen kan komme toner, der samler sig til melodi og til form. Andre gange opstår der en særlig klang eller en linje der så udvikler sig til mønstre og teksturer. Det handler om at finde ro og nærvær til at lytte og frihed og tillid til at udtrykke sig. Og den tilstand vil være homebase i vores arbejde. Ingen toner er i princippet forkerte, men jo mere nærværende jeg arbejder, jo mere bygger energien op; og med den idéerne, udtrykket, båndbredden og overblikket.”