• april 6, 2012

Rapport fra et af verdens brændpunkter

Rapport fra et af verdens brændpunkter

1024 683 admin

Improvisation er en krævende praksis.

Jeg har dedikeret et år til at komme dybere i sagen (efteråret 2011-12) og besluttet at rapportere løbende om arbejdet her på bloggen. Også når det ikke føles rart, når der ikke er overblik eller retning – tilsyneladende.

Hvorfor nu det? Selvom det hører med (og det gør det), hvad kan andre så bruge det til?

Hvorfor udtrykke sig når det ikke lyder smukt?

I musikken har jeg gennem årene trænet mig til at tåle disse overgange. De lyder af ingenting eller jammerligt. Enhver svaghed i teknik eller indstilling eksponeres til fulde. Har man temperament udfolder det sig gerne med irritation og beskyldninger til højre og venstre. Har man tendens til at føle sig som offer for omstændigheder bliver man sandsynligvis apatisk og selvmedlidende. De fleste mennesker skynder sig væk eller tager kontrol over situationen. Men man kan også vælge at blive i elendigheden.

Være opmærksom men nøgtern. Observere reaktionerne, sine egne, andres. Nok høre hvordan det lyder, men ikke identificere sig med udtrykket. Journalist i et af verdens brændpunkter. Belønningen kommer, for på et tidspunkt sker noget nyt. Man opdager at man befinder sig et sted man ikke har været før og kan begynde, prøvende, at undersøge det nye land.

I et liv er processen nogle gange mere langstrakt. Ubehaget er måske ikke overstået på 10 minutter eller en eftermiddag, men forløbet er præcis det samme. Derfor er det for viderekomne at inddrage hele sin hverdag og alle aspekter af sit liv som improvisationsmateriale. Men det er nu engang opgaven og lige nu er det hårdt.

Der er ingen penge i kassen, der er kun sporadisk reaktion fra omverden og energien er omkring nulpunktet. Overhører jeg noget? Måske, måske ikke. Jeg må lytte videre, det må blive tydeligere. Praktiske opgaver tårner sig op: ”Hvad med at få malet overetagen, nu der er tid”. ”Urtehaven skal gøres klar i april, hvis man vil have et udbytte”. Løbeskoene er grå af støv, også fordi der ikke bliver støvsuget ret tit. Når man pludseligt ikke løber, skal man også spise mindre for ikke at tage på, støt og roligt. Det må man sande er et faktum. Min ellers meget nyttige disciplin er ikke rigtigt et kort at spille denne gang – ikke hvis jeg vil igennem til noget nyt. Jeg må lytte videre.

Langfredag.