• august 24, 2012

Om talent og mod

Om talent og mod

1024 576 admin

Er der noget man virkelig har talent for?

Noget man egentlig ikke har brug for undervisning i, men bare skal øve sig på, fordi ens medfødte sans guider en og hele tiden stiller nye opgaver. Noget der ligger bagved familiebaggrund, kultur, traditioner, smag og behag.

At lande på rette hylde. Der hvor folk umiddelbart forstår hvad man kan, fordi det ikke er en eller anden erhvervet færdighed man demonstrerer, men simpelthen det, der ligger som en naturlig forlængelse af hvem man er.

Jeg læste en fagbog sidste uge der ramte lige der. Jeg vidste at jeg kendte dette område, at jeg havde gennemkrydset det mange gange på egen hånd. At jeg havde opholdt mig i forskellige egne og havde både vidunderlige og barske erfaringer derfra. Rigtigt mange havde genkendt mig der, men når det kom til profession var jeg ambivalent og fokuserede selv lige ved siden af – i nabolandene. Af gode grunde kan jeg se nu. Der var blevet drevet rovdrift på talentet tilbage i tiden, så forudsætningerne for at udfolde det ikke længere var til stede. Det syntes som en tung og slidsom vej, noget der ville dræne mig for liv. Evigt overarbejde i kulminerne.

Men i nabolandene var jeg lidt en flygtning. Jeg var der kun på besøg og hørte ikke hjemme. Alt var fremmedartet og skulle læres fra bunden. Når man er 41 er man ikke nybegynder, det føles ikke præcist.

Det springende punkt blev mod. Mod til at se – sit eget og andres morads. Og ansvar. Det ansvar der ikke blev eller bliver taget. Nogle børn i byen gik for lud og koldt vand og da jeg erfarede det stod alt på en knivsæg. Skal jeg se væk fordi lidelsen er ubærlig eller skal jeg tvinge mig selv til at se hvad der end måtte være, gå ind i sagen, underrette myndighederne. Og jeg vidste hvad min mor ville have gjort og gjorde det andet.