Kommunikation

og personale udvikling...

Kommunikativ musikalitet er et udtryk fra spædbarnsforskningen, der beskriver det tidlige samspil mellem det lille barn og forælder. De første ordløse dialoger er nemlig karakteriseret af puls, rytme og timing, melodiske konturer, matchende klang og dynamik. Og det involverer både krop, stemme og mimik. Herigennem afstemmer de to samspilspartnere sig med hinanden og opbygger små forløb. Senere inddrager de også leg med forventninger, overraskelse og humor.

Efterhånden som barnet udvikler et verbalt sprog bliver den kommunikative musikalitet nedtonet til fordel for ordenes betydning. Men livet igennem vil elementer fra det tidlige samspil være afgørende for at vi oplever os set og hørt og kan synkronisere os i mødet med andre.

I en personale gruppe kan en svag kommunikativ musikalitet og et dårligt samspil være to sider af samme sag. Og det kan forstærkes yderligere af stress, manglende uddannelse eller en bestemt pædagogisk tilgang. 

Et eksempel: TEACCH er meget udbredt indenfor autisme området og den indeholder bestemt mange vigtige elementer. I praksis oplever jeg dog ofte at vægten kommer til at ligge for ensidigt på det jeg kunne kalde funktionel kommunikation. Regulering sker primært gennem skærmning, rutiner og visuelle støttesystemer og med et “neutralt” ansigtsudtryk. Det legende samspil får trange kår og dermed forsømmes en vigtig kilde til udvikling og trivsel, netop for mennesker med autisme. Men det kommer også til at præge hele kulturen på en arbejdsplads herunder kommunikationen blandt medarbejderne. Her bliver det relevant for mig som musikterapeut at have fokus på både borgere/brugere og medarbejder gruppens proces.

Hvordan arbejder jeg? Se Formater.

Mere viden? Se Cedomus Center for dokumentation og forskning i musikterapi v. Aalborg Universitet.