Kommunikation

Kommunikativ musikalitet...

er et udtryk fra spædbarnsforskningen, der beskriver det tidlige samspil mellem det lille barn og forælder. De første ordløse dialoger er nemlig karakteriseret af puls, rytme og timing, melodiske konturer, matchende klang og dynamik. Og det involverer både krop, stemme og mimik. Herigennem afstemmer de to samspilspartnere sig med hinanden og opbygger små forløb. Senere inddrager de også leg med forventninger, overraskelse og humor.

Efterhånden som barnet udvikler et verbalt sprog bliver den kommunikative musikalitet nedtonet til fordel for ordenes betydning. Men livet igennem vil elementer fra det tidlige samspil være afgørende for at vi oplever os set og hørt og kan synkronisere os i mødet med andre. Derfor bliver det problematisk når den kommunikative musikalitet  i en familie er meget svag. Det kan fx ske i perioder med sygdom, misbrug eller en alt for stresset hverdag.

I institutioner kan en svag kommunikativ musikalitet også handle om den pædagogiske tilgang. Fx er TEACCH meget udbredt indenfor autisme området og den indeholder bestemt mange vigtige elementer. I praksis oplever jeg dog ofte at vægten kommer til at ligge for ensidigt på det jeg kunne kalde funktionel kommunikation. Regulering sker primært gennem skærmning, rutiner og visuelle støttesystemer og med et “neutralt” ansigtsudtryk. Det legende samspil får trange kår og dermed forsømmes en vigtig kilde til udvikling og trivsel, netop for mennesker med autisme.

Jeg har gode erfaringer med tværfagligt samarbejde og inspiration af andre faggrupper. Her er eksempler på forskellige kursus formater. Søger du mere viden om forskning i musikterapi, se Cedomus (Center for dokumentation og forskning i musikterapi Aalborg Universitet).