• oktober 14, 2017

I sync

I sync

1024 683 admin

Når jeg spiller, men også når jeg lytter aktivt, sker der noget særligt. Jeg kan være forvirret eller træt eller irriteret eller bare fraværende. Efter en halv times tid har jeg reguleret mig selv, mit nervesystem er i ro, min bevidsthed vågen, jeg sanser min krop, mine tanker, mine følelser som et hele. Nogen kalder det at være samlet. Jeg kalder det at være i sync.

På nogle punkter kan det sammenlignes med en flow oplevelse. Det begreb har jeg fra Mihalyi Csikszentmihalyi, amerikansk/ungarsk professor i psykologi der var optaget af menneskers højdepunkts oplevelser. Flow oplevelser kan ikke fremkaldes bevidst men er karakteriseret af:

1. Sammenfald mellem handling og opmærksomhed, handlingen opleves indefra (modsat at observere sig selv udefra)
2. Fokusering af opmærksomheden på et afgrænset udsnit af verden/muligheder
3. Egotab, en tilstand af selvforglemmelse
4. Kontrol af handlinger og omgivelser, dvs. at være ubekymret og føle sig i stand til at møde situationens krav
5. Krav om handling og klar feedback, aktiviteten har enkle og utvetydige regler eller rammer
6. Er et mål i sig selv, behøver ikke et ydre mål eller belønning

Hver af disse punkter fortjener et helt blogindlæg, men lad os bare fokusere på punkt 6. Hvorfor er det karakteristisk at aktiviteten er et mål i sig selv? Jeg oplever at det er afgørende og griber ind i alle de andre punkter.

Et eksempel: Når jeg er ude af sync kan det pludseligt fremstå lidt suspekt for mig at bruge så meget “uproduktiv” tid på musik. Derfra begynder jeg at tænke at al min øvning bør have et “formål” og jeg opfinder et ydre mål fx i en professionel retning. Men det er en nyttefilosofi der ikke nytter. Med et ydre mål spiller jeg med en anden type bevidsthed. Det meste af tiden observerer jeg mig selv udefra for at sikre at jeg øver disciplineret i forhold til målsætningen. Glæden og motivationen ved arbejdet forsvinder gradvist og det gør kvaliteten også. Jeg bliver måske frustreret og bekymret fordi jeg ikke kan honorere de krav jeg har sat mig. Jeg er ude af sync når jeg går fra instrumentet og har derfor mindre lyst til at tage det op igen.

Ironien er at der ikke behøver være en modsætning mellem indre og ydre. Det jeg er i stand til at gøre for mig selv gennem musik er præcis det jeg kan hjælpe andre med. Og jeg løber ikke tør for overskud ved at give af det.

I andre sammenhænge bruger vi udtrykket at to personer svinger godt sammen. Metaforen dækker over at mennesker ikke kun synkroniserer med musikken de hører men også synkroniserer med hinanden gennem fornemmelsen for subtil rytme. Og når to systemer synkroniserer med hinanden på et højere niveau, med mere flow, mere sammenhæng og mere vitalitet til følge, er der to vindere. Det er formlen bag musikterapi.