• september 11, 2017

Drift

Drift

1024 848 admin

På min opslagstavle hænger skattevæsenets definition på driftsomkostninger, som er de udgifter der kan fratrækkes i virksomhedens regnskab inden der afregnes skat af overskuddet.

Driftsomkostninger er udgifter anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indtægten.

Det er egentligt smukt. Ikke poetisk i traditionel forstand, men det er sandt og skåret til benet som et haiku digt. Der er en balance mellem ind og ud, som et åndedrag. Det er et meget enkelt princip som skattevæsenet refererer til, og det burde være nemt at afgøre hvad der hører ind under drift – og nu tænker jeg på livet generelt. Men jeg gad vide om jeg er den eneste der har brug for at være mere opmærksom på hvad der er livets fundamentale driftsomkostninger og hvad der falder udenfor, forbrug som bare tærer på livskraften.

Så hvordan erhverver, sikrer og vedligeholder vi vores livskraft.

Som udgangspunkt er det nemt, man erhverver sin livskraft med livet, og livet det er os givet. Men jeg kan alligevel godt lide ordet ”erhverve”. En fødsel er også en kamp for livet, en vilje til at udstå smerte, angst og uvished om hvad der venter på den anden side. Slut med intravenøs ernæring, nu skal der arbejdes for føden og den afhænger af kontakten til omverden, der ikke altid er lige generøs. Det må være et chok at erfare de nye betingelser. Og afhængigt af hvem vi er, og hvordan vi bliver mødt, tager det år at genvinde tilliden til livet.

Når jeg prioriterer tid til at spille, meditere, reflektere og skrive er det for at sikre og vedligeholde det jeg lever af. Det kræver bestemt et menneskeligt og kreativt overskud at støtte andres udviklings processer som musikterapeut, men det er ikke det jeg tænker på her. Her mener jeg det ansvar man har i forhold til sit eget liv.

Når voksne mennesker brokker sig, det kan være over ledelsen på deres arbejdsplads, over nedskæringer, over manglende prioritering af det de synes er vigtigt, slår det mig, at det til syvende og sidst er deres egne manglende investeringer det falder tilbage på. Hvis man vedvarende undlader at investere i sin livskraft og kun tærer på den, bliver det umuligt at finde sin egen vej endsige gå den. Deraf følger fornemmelsen af at være en brik i andres spil og at det er andres ansvar at ændre på tingenes tilstand fremfor ens eget. Der er sikkert også plads til forbedring på ledelses gangen, men det er ikke den man skal vente på i forhold til at få sit liv på ret køl.

Omvendt, når jeg arbejder for meget bliver det de samme gode investeringer der tærer på driften. Det synes som om balancen mellem ind og ud er vigtigere end hvad jeg konkret foretager mig. Jeg prøver at lytte. Måske er der brug for handling, måske at give opmærksomhed til indadvendt proces arbejde, måske skal der refleksion og bearbejdning til, men det jeg virkeligt må øve mig på er i al sin enkelhed: hvile og afslapning.