Musik, kunst og bevidsthed

426 300 admin

workshops efterår 2020

I et orkester, kor eller band har man gerne en fast musikalsk rolle, en genre, en node, en dirigent. I fri improvisation er det anderledes. Her er du henvist til dine egne ører og indre komponist. Og i en gruppe, der arbejder sammen, kan det give nogle helt særlige musikalske oplevelser og læringsmuligheder.

Nysgerrig? – Kom med på efterårets 5 workshops.

Forløbet henvender sig til:
– dig, der vil i gang med at improvisere
– dig, der søger inspiration og et sted hvor du kan udvikle dig som musiker
– dig, der vil afprøve og have respons på dine egne idéer

Hver workshop indledes med et musikalsk oplæg, hvorefter vi fordeler os i mindre grupper der arbejder mere selvstændigt. Vi skal spille en masse musik, på kryds og tværs, med forskellige instrument sammensætninger og ”spilleregler”. Og vi skal dele de erfaringer vi gør os, blive mere bevidste om hvad der skaber kontakt til musikken og hvad der indimellem kan stå i vejen.

TID:  30. august, 13. september, 4. oktober, 8. november og 6. december  – ialt 5 søndage kl. 13 -17
STED: KulturHotellet i Rønde (Syddjurs)
PRIS: 700 kr. for hele forløbet
TILMELDING/KONTAKT: Aftenskolen for Musik og Billedkunst website: amob.dk

UNDERVISER: Tine Hinrichsen ”Når jeg improviserer er min inspiration tit bevægelse. Det kan være en indre bevægelse eller en ydre bevægelse. Bevægelse har et flow eller en rytme og ud af rytmen kan komme toner, der samler sig til melodi og til form. Andre gange opstår der en særlig klang eller en linje der så udvikler sig til mønstre og teksturer. Det handler om at finde ro og nærvær til at lytte og frihed og tillid til at udtrykke sig. Og den tilstand vil være homebase i vores arbejde. Ingen toner er i princippet forkerte, men jo mere nærværende jeg arbejder, jo mere bygger energien op; og med den idéerne, udtrykket, båndbredden og overblikket.”

683 1024 admin

1 års dag

Skuffelsen er til at føle på! I denne weekend skulle vi have mødtes igen i The Art of Improvisation. Mary Knysh fra Music for People ville komme tilbage, fynboer og sjællændere ville støde til, nye musikere dukke op. Det var jo vores 1 års fødselsdag. Vi havde forberedt os og glædet os og nu sidder vi isoleret i hver vores lands- og verdensdele.

Nå, improvisation er også det muliges kunst. Vi aner ikke hvor længe det vil vare før vi kan invitere Mary igen og de faste impro gatherings på Kulturhotellet i Rønde er også aflyst på ubestemt tid. I denne tid har jeg givet mig selv den opgave at improvisere hver dag med afsæt i de temaer vi måske ville have arbejdet med. Det kan synes pænt metafysisk, så nu udvider jeg øvelsen med en skriftlig del.

Mit første tema kom op i slutningen af sidste gathering inden nedlukningen: “It´s all about entrance”. Jeg er efterhånden nået frem til at det drejer sig om at være max tilstede i mine indsatser, ikke om hvad jeg spiller. Hvordan det? Jeg har fundet et konkret punkt ca. en meter foran mig jeg fokuserer på. Det er en teknik jeg har udviklet i musikterapi, hvor jeg tit møder mennesker der er meget kaotiske i lyd og bruger improvisationen som en vej til kontakt. Det har også en forbindelse til projekt Røde Dør, en tur som min gamle impro gruppe Vokalorkestret lavede umiddelbart før sin opløsning i 2010. I improvisation skal jeg ud af tankerne, frem foran mig selv og igennem den dør. Ovre på den anden side får musikken for alvor sit udtryk. Inden er den mere en slags personlig skitse og sådan en bliver ofte overhørt eller misforstået i en kollektiv improvisation. Passagen igennem er som et nåleøje, det kræver virkeligt at jeg koordinerer synet.

Det andet tema handler om eksternelisering af underdelinger. Hvad nytter det at jeg ved hvad jeg laver, hvis det er svært at fange for andre i gruppen. Er det iøvrigt ikke sådan med al god kommunikation? Jeg har arbejdet med metronomen i to- og tredelte taktarter, nu er jeg gået videre og hygger mig med grooves i skæve taktarter. Orgel lydene er vidunderligt begrænsende i den øvelse. Ingen anslagsfølsomhed, kun længden af tonen at gøre godt med. Uden betoninger er 7/8 bare matematik og totalt uinteressant. Et mikro sekunds forlængelse af en enkelt tone og pludseligt hører jeg et meningsfuldt udsagn, en medrivende kædedans, en længselsfuld serenade.

1000 1000 admin

Lyd

I fredags ankom en længe ventet pakke. Jeg købte et nyt Hammond orgel i sommers, men forstærkeren har været undervejs med skib fra USA i flere måneder. Det er mit tredje orgel, de to andre er forlængst afgået ved døden. I gamle dage slæbte jeg rundt på et to manuals modificeret X5 med fodbas og en Leslie forstærker på størrelse med et køleskab. Anno 2019 er det digitalt, bærbart, enkelt. Men lyden er den samme. Og nu med den nye forstærker forstår jeg hvad det drejer sig om og hvorfor jeg igen er vendt tilbage til det orgel.

Det er et hav af lyd og lyden af et hav. Hele tiden i bevægelse, det uendelige flow, improvisationen. Og det er et bjerg af lyd og lyden af et bjerg, der rejser sig op, stejlt, urokkeligt. Det er opbygningen af noget, et monument, en komposition. Det handler om hvordan lyden påvirker kroppen og bevidstheden. Fordi kroppen er bevidstheden. Det er et spring fra stadiet hvor det handler om hvilke idiomer jeg kender, hvem jeg spiller med og i hvilken situation. Om det er en koncert, en impro gathering, en meditations session eller i musikterapi.

Jeg kikker på mit firma logo hvor ordet strøm går over i ordet musik. Strøm var et ord jeg fik engang under en løbetur. Det var navnet på min musik, noget om intensitet, flow og kommunikation mellem to poler eller mellem mennesker. Da jeg senere oprettede denne hjemmeside og arbejdede med logoet føjede ordet musik sig til. Strøm står med fed mens Musik er slankere, der er meget mere mellem linjerne… og de glider ligesom over i hinanden. Den overgang har jeg været i det seneste år og mine drømme og min meditation har bragt det røde M op igen og igen. Nu er den overgang afsluttet. Og det nye kan begynde.

Og så vil jeg lige berolige mine kunder: Jeg holder ikke op med at lave musikterapi, jeg har et arbejdsliv jeg er glad for. Jeg vokser bare.

492 1024 admin

The Art of Improvisation

  • Learn about music improvisation!
  • Explore mindfulness through music!
  • Join our music making community!

Music for People´s website vakte min interesse for adskillige år siden. Det var forfriskende men også genkendelsens glæde. Det jeg fandt der matchede mine erfaringer med fri improvisation.

Since 1988 the non-profit organisation “Music for People” in the USA has been organising and coordinating workshops and music improvising events for people, who want to develop and share free music making and singing.

Music for People was founded in 1986 by the Cellist David Darling and the flautist Bonnie Insull. They created new ways of perceiving, expressing and sharing music. Man and music are integral to the Philosophy of Music for People. An artistic attitude of respect, gaiety, humour and being in the present moment has been established over the years. This attitude encourages musical initiative and cherishes the devotion to music as a result of it.

Her var en dejlig legende tilgang og samtidigt en høj bevidsthed om musik. Og det blev formidlet utroligt enkelt med afsæt i musiks grundlæggende parametre. Her var noget af det fundament jeg havde savnet som ung musiker og heller ikke havde fundet på musikuddannelser eller da jeg senere uddannede mig til musikterapeut på universitetet. Det var til gengæld tæt på den praksis jeg havde udviklet sammen med improvisations gruppen Vokalorkestret, som jeg var medlem af fra 2003 – 2010.

Music for people is a platform for experienced musicians and non-professional music lovers to meet, share their love to music, learn from each other and deepen their ability to play music freely. From this protected environment of tolerance there can evolve a creative space which opens up an intuitive access to mutual music making, improvising and developing a personal musical expression. Music for People is for all those who want to embark on this wonderful journey.

Vi har brug for steder hvor man kan møde denne inkluderende holdning til musik – ikke mindst her i Danmark. Derfor er jeg gået i arbejdstøjet sammen med to gode venner. Den første Music for People workshop fandt sted d. 5. – 7. april 2019 på KulturHotellet i Rønde nord for Århus. Workshoppen fik navnet The Art of Improvisation og blev faciliteret af Mary Knysh fra MfP USA suppleret af Matthias Rauh fra MfP Europe. Og 18 vidunderlige mennesker dukkede op for at opleve, lære og bidrage med deres musikalitet. Sammen med dem går vi nu de næste skridt. Vi har fokus på at skabe rammer for det mere fordybede arbejde i lokale improvisations grupper, men vil også fortsætte med at arrangere større workshops med kapaciteter udefra. Kontakt mig hvis du vil på mailinglisten eller se hvad vi aktuelt tilbyder her.

1024 724 admin

Music for People

Workshop på Djursland d. 5. – 7. april 2019 med Mary Knysh 

Sammen med min mand Klaus er jeg gået i gang med at opbygge en dansk satellit af organisationen Music for People. Det er en vision om at skabe muligheder for at mødes i musik, som jeg har haft siden jeg gik ud af improvisations gruppen Vokalorkestret for mange år siden. Det var faktisk med i mit allerførste indlæg her på bloggen.

I dag henvender vi os ikke kun til rytmiske sangere men til alle musikere på tværs af genrer. Musikere der søger et kreativt fællesskab, musiklærere der savner frihed, musikterapeuter der har lyst til at opleve hvad community music også kan være og alle andre musikelskere.

Denne første workshop er en præsentation af den legende tilgang til musik og de simple teknikker som Music for People har udviklet gennem mere end 30 år. Mary Knysh er multiinstrumentalist, sanger og underviser fra Music for People i USA og vi vil også få opbakning af Matthias Rauh fra Music for People i Schweiz.

Efter opstarts workshoppen vil vi begynde at lægge hus til mindre impro gatherings. Idéen er at mødes med faste mellemrum og arbejde videre udfra det vi har lært og det vi har med hver især. Deltagerne behøver ikke være de samme hver gang, vi medbringer de instrumenter vi har og vi skiftes til at facilitere. Jeg håber at vores spejderhytte på Balle Skovvej 4 vil være klar til den tid, den er ideel til grupper op til 15 personer.

Mere følger.

Læs mere om Music for People

1024 680 admin

Modaliteter

Rum, tid og retning. Kraft, vægt, tempo og pauser, distance og nærhed. Musikterapi er et multimodalt udtryk når det virkeligt folder sig ud. Det er beslægtet med drama og dans hvis man ser bort fra det sidste led, det at performe for et publikum. Musikterapi kan også munde ud i en performance men det er en anden snak. Her tænker jeg på det spontane samspil mellem deltagerne, i dette tilfælde en dreng, en kvinde og mig.

Vi har hver sin rolle men samtidigt spiller det ingen rolle at en af os aldrig har udviklet talesprog og er diagnosticeret med infantil autisme og svær mental retardering. Vi udtrykker os med krop og lyd og her er vi på lige fod. Vi har et rum med masser af gulvplads og vi kan være uforstyrrede i tre kvarter.

Jeg bruger også instrumenter hvis det falder mig ind, men har ikke planlagt en masse på forhånd. Forberedelsen handler mere om rammerne, om bevidsthed og om min daglige træning. Træningen gør at jeg kan udtrykke mig smidigt i enhver situation. Jeg bruger bl.a. stemmen, klaver, djembe, xylofon og ukulele. Teknik er en side, kreativt overskud en anden. Musik er mit sprog. Jeg skal kunne respondere spontant, men også med lyd beskrive det der sker eller fortolke det jeg oplever. Og endeligt kunne give slip og lade musikken tage over.

Min bevidsthedsmæssige forberedelse kan være at reflektere over min forholdemåde til drengen. Over vores sidste møde eller processen over længere tid. Over hans måde at være i verden på og min egen. I dette tilfælde er der også en tredje deltager, drengens pædagog og vores relation. Og et sted i baggrunden den kontekst som vi arbejder i, her er det en specialskole. Jeg må forholde mig til værdier, forventninger og kontraktforhold for derefter at kunne lægge det hele til side og møde to andre mennesker i en fælles dans.

Når forberedelsen er på plads kan musikterapi opstå.

682 1024 admin

Føler jeg mig fri?

Hvad er frihed, hvis ikke en følelse.

Da jeg var 20 ville jeg være pilot og flyve højt oppe alene i mit lille fly. Jeg ville se jorden der oppe fra, så kunne de andre slæbe sig rundt nede i støvet hvis de ville det. Jeg så ingen grund til at opgive min frihed og påtage mig det konkrete fysiske arbejde og bøvl. Jeg havde ikke lyst til at gentage det liv de voksne omkring mig levede. Hvordan kunne man finde glæde og mening i det? Og mange såkaldt voksne havde (og har) svært ved at finde perspektivet, men samtidigt forhindrede min holdning mig i selv at lande i et modent liv.

Jeg kom dog ind i opgaven. Nok især takket være mine børn og min mand. Den startede med at jeg overhovedet ville have børn, det var ikke en selvfølgelighed for mig, jeg nåede at blive 30. Og så måtte jeg udvikle mig sammen med dem, ingen steder var jeg så konfronteret med egne svagheder som i mødet med dem. Min søn er nu 16 og min datter fylder 18 i næste uge. Noget rundes af, vi kom så langt vi kunne, det var ganske ufuldstændigt, langtfra perfekt, men det var! Og manden er der stadigvæk, lige ved siden af mig. Han har godt nok fået gråt skæg og smilerynker om øjnene. Jeg kikker også undrende på min egen krop i spejlet. I takt med at de to unge folder sig ud i de skønneste farver trækker vi energien ned i rødderne og blomstrer af. Jeg ser det med en sælsom glæde og accept og mærker at først nu er jeg landet og fri.

922 1024 admin

Music saves lives

Jeg kredser fortsat om spørgsmålet: Hvad er kunstens rolle i samfundet.

Her er et bud fra den amerikanske forsker, pianist og underviser Karl Paulnack. Det lykkes ham at tale om emnet på en måde der både er humoristisk, rørende, begavet og beåndet. Og det er en sjælden kunst!

Titlen på hans forelæsning er Music saves Lives. Det er et lidt bøvlet link men det er besværet værd.

Karl Paulnack keynote TMEA 2013

1 1 admin

Kunstsyn

Hvad er egentlig kunstens rolle i samfundet? Jeg bliver dødtræt alene af at se spørgsmålet på skrift, men jeg tror det er uundgåeligt. Jeg må forsøge at svare på det. Denne nye tråd kalder jeg Mission.

I går var jeg til et arrangement der hed Made by Djursland 2017 med undertitlen Hvordan kunst kan udvikle din virksomhed. Det foregik hos Kvadrat, et internationalt tekstil design firma hvor et særligt program var tilrettelagt.

Først blev vi i grupper guidet igennem lagerhallerne, i stilhed og bælgmørke. Man anede kun de tårnhøje hylder med stofruller i alskens farver og kvaliteter.  Vi blev så indrullet i 3 forskellige tableauer omkring et måltid iscenesat af henholdsvis en danser, en maler og et hold cirkusartister. Forestillingerne var vidunderlige: Poetiske, urovækkende, overraskende. Noget ramte mig mere end andet, men ingen af dem var ligegyldige. Og man kunne mærke hvordan publikum lo nervøst hele tiden. Hvad forventes der af mig? Hvad er spillereglerne her? Til sidst endte vi i Kvadrats imponerende showroom og fik lov selv at fylde tallerkenerne ved et overdådigt bord. Serveringerne var kreeret af Smag, et usædvanligt event/madhus i Ebeltoft.

Men en halv time senere da Julianna Engberg programchef for Aarhus 2017 gik på med sine powerpoints, blev farverne blege. Nej, hun er skam en farverig kvinde og vi blev godt underholdt hele vejen, men det er præcis det der gjorde at det hele mistede flyvehøjde. Nu var vi tilbage i en comfortzone, det var provokerende på den helt forudsigelige måde. Vi blev fx skældt lidt ud for ikke at fatte hvor nemt det ville være at sælge regionen til turister. Segmentet skulle være det meget attraktive grå guld: velbeslåede ældre ægtepar med behov for at iscenesætte sig selv og deres romantiske ferie med en cocktail af luksus, gastronomi, natur og kultur. Det vi lige havde overværet blev nu set som en luksusvare, tidsfordriv for de velbjergede.

Okay, jeg var måske ikke i målgruppen og forstå mig ret, det var overvejende et fint arrangement. Men jeg blev så træt af det kunstsyn (og menneskesyn) der kom til at stå tilbage. Og som muligvis slet ikke deles af alle arrangørerne. I morgen har jeg måske andre nuancer på sagen men i dag giver det mig anledning til at profilere min holdning. Jeg tror på:

  • At oplevelser med kunst bør være en del af hverdagen og ikke et ferieindslag, fordi de er med til at holde os vågne og hele
  • At oplevelser med kunst bør være tilgængelig for alle uafhængigt af social klasse af samme grund
  • Og at kunst har allermest at tilbyde os når vi forstår os selv som aktører, som kunstnere og ikke som forbrugere
1024 683 admin

I sync

Når jeg spiller, men også når jeg lytter aktivt, sker der noget særligt. Jeg kan være forvirret eller træt eller irriteret eller bare fraværende. Efter en halv times tid har jeg reguleret mig selv, mit nervesystem er i ro, min bevidsthed vågen, jeg sanser min krop, mine tanker, mine følelser som et hele. Nogen kalder det at være samlet. Jeg kalder det at være i sync.

På nogle punkter kan det sammenlignes med en flow oplevelse. Det begreb har jeg fra Mihalyi Csikszentmihalyi, amerikansk/ungarsk professor i psykologi der var optaget af menneskers højdepunkts oplevelser. Flow oplevelser kan ikke fremkaldes bevidst men er karakteriseret af:

1. Sammenfald mellem handling og opmærksomhed, handlingen opleves indefra (modsat at observere sig selv udefra)
2. Fokusering af opmærksomheden på et afgrænset udsnit af verden/muligheder
3. Egotab, en tilstand af selvforglemmelse
4. Kontrol af handlinger og omgivelser, dvs. at være ubekymret og føle sig i stand til at møde situationens krav
5. Krav om handling og klar feedback, aktiviteten har enkle og utvetydige regler eller rammer
6. Er et mål i sig selv, behøver ikke et ydre mål eller belønning

Hver af disse punkter fortjener et helt blogindlæg, men lad os bare fokusere på punkt 6. Hvorfor er det karakteristisk at aktiviteten er et mål i sig selv? Jeg oplever at det er afgørende og griber ind i alle de andre punkter.

Et eksempel: Når jeg er ude af sync kan det pludseligt fremstå lidt suspekt for mig at bruge så meget “uproduktiv” tid på musik. Derfra begynder jeg at tænke at al min øvning bør have et “formål” og jeg opfinder et ydre mål fx i en professionel retning. Men det er en nyttefilosofi der ikke nytter. Med et ydre mål spiller jeg med en anden type bevidsthed. Det meste af tiden observerer jeg mig selv udefra for at sikre at jeg øver disciplineret i forhold til målsætningen. Glæden og motivationen ved arbejdet forsvinder gradvist og det gør kvaliteten også. Jeg bliver måske frustreret og bekymret fordi jeg ikke kan honorere de krav jeg har sat mig. Jeg er ude af sync når jeg går fra instrumentet og har derfor mindre lyst til at tage det op igen.

Ironien er at der ikke behøver være en modsætning mellem indre og ydre. Det jeg er i stand til at gøre for mig selv gennem musik er præcis det jeg kan hjælpe andre med. Og jeg løber ikke tør for overskud ved at give af det.

I andre sammenhænge bruger vi udtrykket at to personer svinger godt sammen. Metaforen dækker over at mennesker ikke kun synkroniserer med musikken de hører men også synkroniserer med hinanden gennem fornemmelsen for subtil rytme. Og når to systemer synkroniserer med hinanden på et højere niveau, med mere flow, mere sammenhæng og mere vitalitet til følge, er der to vindere. Det er formlen bag musikterapi.