mission

492 1024 admin

The Art of Improvisation

  • Learn about music improvisation!
  • Explore mindfulness through music!
  • Join our music making community!

Music for People´s website vakte min interesse for adskillige år siden. Det var forfriskende men også genkendelsens glæde. Det jeg fandt der matchede mine erfaringer med fri improvisation.

Since 1988 the non-profit organisation “Music for People” in the USA has been organising and coordinating workshops and music improvising events for people, who want to develop and share free music making and singing.

Music for People was founded in 1986 by the Cellist David Darling and the flautist Bonnie Insull. They created new ways of perceiving, expressing and sharing music. Man and music are integral to the Philosophy of Music for People. An artistic attitude of respect, gaiety, humour and being in the present moment has been established over the years. This attitude encourages musical initiative and cherishes the devotion to music as a result of it.

Her var en dejlig legende tilgang og samtidigt en høj bevidsthed om musik. Og det blev formidlet utroligt enkelt med afsæt i musiks grundlæggende parametre. Her var noget af det fundament jeg havde savnet som ung musiker og heller ikke havde fundet på musikuddannelser eller da jeg senere uddannede mig til musikterapeut på universitetet. Det var til gengæld tæt på den praksis jeg havde udviklet sammen med improvisations gruppen Vokalorkestret, som jeg var medlem af fra 2003 – 2010.

Music for people is a platform for experienced musicians and non-professional music lovers to meet, share their love to music, learn from each other and deepen their ability to play music freely. From this protected environment of tolerance there can evolve a creative space which opens up an intuitive access to mutual music making, improvising and developing a personal musical expression. Music for People is for all those who want to embark on this wonderful journey.

Vi har brug for steder hvor man kan møde denne inkluderende holdning til musik – ikke mindst her i Danmark. Derfor er jeg gået i arbejdstøjet sammen med to gode venner. Den første Music for People workshop fandt sted d. 5. – 7. april 2019 på KulturHotellet i Rønde nord for Århus. Workshoppen fik navnet The Art of Improvisation og blev faciliteret af Mary Knysh fra MfP USA suppleret af Matthias Rauh fra MfP Europe. Og 18 vidunderlige mennesker dukkede op for at opleve, lære og bidrage med deres musikalitet. Sammen med dem går vi nu de næste skridt. Vi har fokus på at skabe rammer for det mere fordybede arbejde i lokale improvisations grupper, men vil også fortsætte med at arrangere større workshops med kapaciteter udefra. Kontakt mig hvis du vil på mailinglisten eller se hvad vi aktuelt tilbyder her.

1024 724 admin

Music for People

Workshop på Djursland d. 5. – 7. april 2019 med Mary Knysh 

Sammen med min mand Klaus er jeg gået i gang med at opbygge en dansk satellit af organisationen Music for People. Det er en vision om at skabe muligheder for at mødes i musik, som jeg har haft siden jeg gik ud af improvisations gruppen Vokalorkestret for mange år siden. Det var faktisk med i mit allerførste indlæg her på bloggen.

I dag henvender vi os ikke kun til rytmiske sangere men til alle musikere på tværs af genrer. Musikere der søger et kreativt fællesskab, musiklærere der savner frihed, musikterapeuter der har lyst til at opleve hvad community music også kan være og alle andre musikelskere.

Denne første workshop er en præsentation af den legende tilgang til musik og de simple teknikker som Music for People har udviklet gennem mere end 30 år. Mary Knysh er multiinstrumentalist, sanger og underviser fra Music for People i USA og vi vil også få opbakning af Matthias Rauh fra Music for People i Schweiz.

Efter opstarts workshoppen vil vi begynde at lægge hus til mindre impro gatherings. Idéen er at mødes med faste mellemrum og arbejde videre udfra det vi har lært og det vi har med hver især. Deltagerne behøver ikke være de samme hver gang, vi medbringer de instrumenter vi har og vi skiftes til at facilitere. Jeg håber at vores spejderhytte på Balle Skovvej 4 vil være klar til den tid, den er ideel til grupper op til 15 personer.

Mere følger.

Læs mere om Music for People

1024 680 admin

Modaliteter

Rum, tid og retning. Kraft, vægt, tempo og pauser, distance og nærhed. Musikterapi er et multimodalt udtryk når det virkeligt folder sig ud. Det er beslægtet med drama og dans hvis man ser bort fra det sidste led, det at performe for et publikum. Musikterapi kan også munde ud i en performance men det er en anden snak. Her tænker jeg på det spontane samspil mellem deltagerne, i dette tilfælde en dreng, en kvinde og mig.

Vi har hver sin rolle men samtidigt spiller det ingen rolle at en af os aldrig har udviklet talesprog og er diagnosticeret med infantil autisme og svær mental retardering. Vi udtrykker os med krop og lyd og her er vi på lige fod. Vi har et rum med masser af gulvplads og vi kan være uforstyrrede i tre kvarter.

Jeg bruger også instrumenter hvis det falder mig ind, men har ikke planlagt en masse på forhånd. Forberedelsen handler mere om rammerne, om bevidsthed og om min daglige træning. Træningen gør at jeg kan udtrykke mig smidigt i enhver situation. Jeg bruger bl.a. stemmen, klaver, djembe, xylofon og ukulele. Teknik er en side, kreativt overskud en anden. Musik er mit sprog. Jeg skal kunne respondere spontant, men også med lyd beskrive det der sker eller fortolke det jeg oplever. Og endeligt kunne give slip og lade musikken tage over.

Min bevidsthedsmæssige forberedelse kan være at reflektere over min forholdemåde til drengen. Over vores sidste møde eller processen over længere tid. Over hans måde at være i verden på og min egen. I dette tilfælde er der også en tredje deltager, drengens pædagog og vores relation. Og et sted i baggrunden den kontekst som vi arbejder i, her er det en specialskole. Jeg må forholde mig til værdier, forventninger og kontraktforhold for derefter at kunne lægge det hele til side og møde to andre mennesker i en fælles dans.

Når forberedelsen er på plads kan musikterapi opstå.

682 1024 admin

Føler jeg mig fri?

Hvad er frihed, hvis ikke en følelse.

Da jeg var 20 ville jeg være pilot og flyve højt oppe alene i mit lille fly. Jeg ville se jorden der oppe fra, så kunne de andre slæbe sig rundt nede i støvet hvis de ville det. Jeg så ingen grund til at opgive min frihed og påtage mig det konkrete fysiske arbejde og bøvl. Jeg havde ikke lyst til at gentage det liv de voksne omkring mig levede. Hvordan kunne man finde glæde og mening i det? Og mange såkaldt voksne havde (og har) svært ved at finde perspektivet, men samtidigt forhindrede min holdning mig i selv at lande i et modent liv.

Jeg kom dog ind i opgaven. Nok især takket være mine børn og min mand. Den startede med at jeg overhovedet ville have børn, det var ikke en selvfølgelighed for mig, jeg nåede at blive 30. Og så måtte jeg udvikle mig sammen med dem, ingen steder var jeg så konfronteret med egne svagheder som i mødet med dem. Min søn er nu 16 og min datter fylder 18 i næste uge. Noget rundes af, vi kom så langt vi kunne, det var ganske ufuldstændigt, langtfra perfekt, men det var! Og manden er der stadigvæk, lige ved siden af mig. Han har godt nok fået gråt skæg og smilerynker om øjnene. Jeg kikker også undrende på min egen krop i spejlet. I takt med at de to unge folder sig ud i de skønneste farver trækker vi energien ned i rødderne og blomstrer af. Jeg ser det med en sælsom glæde og accept og mærker at først nu er jeg landet og fri.

922 1024 admin

Music saves lives

Jeg kredser fortsat om spørgsmålet: Hvad er kunstens rolle i samfundet.

Her er et bud fra den amerikanske forsker, pianist og underviser Karl Paulnack. Det lykkes ham at tale om emnet på en måde der både er humoristisk, rørende, begavet og beåndet. Og det er en sjælden kunst!

Titlen på hans forelæsning er Music saves Lives. Det er et lidt bøvlet link men det er besværet værd.

Karl Paulnack keynote TMEA 2013

1 1 admin

Kunstsyn

Hvad er egentlig kunstens rolle i samfundet? Jeg bliver dødtræt alene af at se spørgsmålet på skrift, men jeg tror det er uundgåeligt. Jeg må forsøge at svare på det. Denne nye tråd kalder jeg Mission.

I går var jeg til et arrangement der hed Made by Djursland 2017 med undertitlen Hvordan kunst kan udvikle din virksomhed. Det foregik hos Kvadrat, et internationalt tekstil design firma hvor et særligt program var tilrettelagt.

Først blev vi i grupper guidet igennem lagerhallerne, i stilhed og bælgmørke. Man anede kun de tårnhøje hylder med stofruller i alskens farver og kvaliteter.  Vi blev så indrullet i 3 forskellige tableauer omkring et måltid iscenesat af henholdsvis en danser, en maler og et hold cirkusartister. Forestillingerne var vidunderlige: Poetiske, urovækkende, overraskende. Noget ramte mig mere end andet, men ingen af dem var ligegyldige. Og man kunne mærke hvordan publikum lo nervøst hele tiden. Hvad forventes der af mig? Hvad er spillereglerne her? Til sidst endte vi i Kvadrats imponerende showroom og fik lov selv at fylde tallerkenerne ved et overdådigt bord. Serveringerne var kreeret af Smag, et usædvanligt event/madhus i Ebeltoft.

Men en halv time senere da Julianna Engberg programchef for Aarhus 2017 gik på med sine powerpoints, blev farverne blege. Nej, hun er skam en farverig kvinde og vi blev godt underholdt hele vejen, men det er præcis det der gjorde at det hele mistede flyvehøjde. Nu var vi tilbage i en comfortzone, det var provokerende på den helt forudsigelige måde. Vi blev fx skældt lidt ud for ikke at fatte hvor nemt det ville være at sælge regionen til turister. Segmentet skulle være det meget attraktive grå guld: velbeslåede ældre ægtepar med behov for at iscenesætte sig selv og deres romantiske ferie med en cocktail af luksus, gastronomi, natur og kultur. Det vi lige havde overværet blev nu set som en luksusvare, tidsfordriv for de velbjergede.

Okay, jeg var måske ikke i målgruppen og forstå mig ret, det var overvejende et fint arrangement. Men jeg blev så træt af det kunstsyn (og menneskesyn) der kom til at stå tilbage. Og som muligvis slet ikke deles af alle arrangørerne. I morgen har jeg måske andre nuancer på sagen men i dag giver det mig anledning til at profilere min holdning. Jeg tror på:

  • At oplevelser med kunst bør være en del af hverdagen og ikke et ferieindslag, fordi de er med til at holde os vågne og hele
  • At oplevelser med kunst bør være tilgængelig for alle uafhængigt af social klasse af samme grund
  • Og at kunst har allermest at tilbyde os når vi forstår os selv som aktører, som kunstnere og ikke som forbrugere