Monthly Archives :

februar 2020

355 250 admin

Lyt

Nu kan jeg også tilbyde musikterapi til private.

Musik kan tilføre struktur og fokus eller liv og dynamik alt efter behov. Den kan være let eller tung, lille eller stor, harmonisk eller fuld af kontraster. Og alt der imellem – ligesom livet. Musikterapi bruges med mange målgrupper men kan også bruges til selvomsorg og personlig udvikling. Det kan være en livline i perioder med fx stress, sorg, svære overgange eller en oplevelse af manglende retning og mening i livet. Det kan også være du bare har lyst til at forbinde dig med musik på en dybere måde…

Jeg bruger Music & Imagery som er en meget blid, kreativ og dybtgående musikterapeutisk metode.  En udforskning af bevidstheden med musik. Du spiller ikke selv, men lytter til udvalgt klassisk musik i en afspændt tilstand og danner indre billeder. De oplevelser du får under musiklytningen bearbejdes derefter gennem tegning og samtale.

Foreløbigt tilbyder jeg sessioner tirsdage og onsdage mellem kl. 9 og 15 i mit hjem på Balle Skovvej 5, 8444 Balle. Senere på året glæder jeg mig til at kunne byde velkommen i mit praksis hus, der er ved at blive bygget specielt til formålet. Læs mere om min tilgang her på sitet og kontakt mig hvis du har lyst til at høre nærmere.