Monthly Archives :

maj 2013

682 1024 admin

Bjerget

Bloggen har ligget øde de sidste par måneder af gode grunde. Jeg har været i gang med at forberede mig til en optagelsesprøve, som i det lange perspektiv er et særdeles relevant skridt, men det har også for en tid betydet et snævert fokus på færdigheder og krav. Ikke noget at skrive (hjem) om. Men nu er den vel overstået, jeg regner med at starte på Musikterapi i Ålborg til september og kan så koncentrere mig om det egentlige igen.

Til formiddag har jeg arbejdet med fri improvisation sammen med maler Karina Jensen link her. Det der hænger over i mig i dag handler om opbygningen, forløbet. I dag fik jeg en visuel oplevelse af hvad faserne i en improvisation er.

Vi arbejde frit ud fra dagens meditation og sang/malede i 30 – 40 minutter.

Første fase handler om at få lavet noget lyd svarende til at få noget maling op på lærredet, som kan danne baggrund. Jeg mærker hvor kroppen er, hvor åndedrættet er, hvor spændinger og modstand sidder i dag. Det er ikke musik, det er lyd. Forskellige vokaler og konsonantspændinger, forskellig lydstyrke og toneleje, masser af bevægelse. Vi er nok opmærksomme på hinanden men kommunikationen er ret grov motorisk.

Næste fase er bjerget. En figur, klang eller rytme stabiliseres og man begynder at bygge op. Her er præcision pludseligt afgørende og koncentration, oplevelsen er mere indadvendt, men jeg ved vi går sammen steady og insisterende. Jeg arbejder mig ind i karakteren af lyden, nu har den en identitet men er også meget repeterende. Musik, nej ikke endnu, men vi nærmer os. Her kommer en pause. Blide, næsten uhørlige sukkende lyde mens min nakke giver efter og fornemmelsen af tid ophører.

Tredje fase er musik. Pludseligt ser jeg op og ved ikke om jeg synger med penslen eller Karina maler med stemmen. Forskellige motiver afløser hinanden mens billedet tager form, det der var et bjerg bliver en skikkelse, det der var en kappe afslører en krop med knogler, kød og blod. Pludseligt får jeg øje på et jordbær over skikkelsens hoved og klangen bliver varm og lattermild. Bløde lange strøg afslutter og en glorie om hovedet.

Musik er ingen kunst – det er vejen derhen.