Monthly Archives :

april 2012

1024 683 admin

Eksspiration

Idet man tager en indånding er det allerede givet at der også følger en udånding. Inspiration og eksspiration. Indtryk og udtryk.

Egentlig er der ingen grund til at blande sig i den proces. Den passer sig selv, ellers var vi jo faldet om for længst. Ikke desto mindre kan det være en hård nød at knække: At man hverken skal lede efter det man vil have ind eller styre hvad der kommer ud.

Lige nu er jeg f.eks. ved at eksspirere på forhånd. Slap nu lidt af, denne udtrykslyst der næsten gør stakåndet. Træk vejret – sådan. Efter flere uger med tunnelsyn er det overvældende at komme ud i lyset, i den friske luft.

Når balancen indfinder sig falder udtrykket på plads af sig selv. Indtryk, udtryk. Inspiration, eksspiration. Det er pludseligt ikke længere omgærdet af mystik. Hvordan gør man, sådan teknisk set? Skaber et projekt, skriver en bog, finder et job, får en kæreste, siger sin mening, synger den næste frase – eller hvad med at bygge en ark!

Både kræfterne, idéerne, tilliden og troen på at det kan nytte og har betydning får man med hver eneste indånding hver eneste dag. Det lyder bibelsk og det er egentligt ikke tilsigtet, men nok heller ikke tilfældigt. Det er en oldgammel erfaring, som går igen alle steder hvor mennesker har forsøgt at formulere noget om livet.

Resten er endnu nemmere: Slip luften ud igen. Man kan normalt ikke lade være, det ligger ligesom lige for. Jeg tror alle mennesker længes efter det helt simple, at udtrykke sig selv, med den grundlæggende fornemmelse at ville give verden noget. Ikke blot overleve, men skabe. Ikke blot modtage, men give tilbage.

Men vi mennesker er sociale dyr. Det vi gør, gør vi også for hinanden og i perioder uden respons kræver det fornemmelse for det lange lange stræk. Mailboxen er tom, ordrebogen er blank, applausen udebliver. At skabe er virkeligt at kunne ride på kæmpe store stillehavsbølger. Kollosale vandmasser der flytter sig, men så store at man ikke kan se dem undervejs. Sætte af med sans for timing og så stole på løftet, holde retningen og investere opmærksomhed og arbejde over lang tid.

1024 683 admin

Rapport fra et af verdens brændpunkter

Improvisation er en krævende praksis.

Jeg har dedikeret et år til at komme dybere i sagen (efteråret 2011-12) og besluttet at rapportere løbende om arbejdet her på bloggen. Også når det ikke føles rart, når der ikke er overblik eller retning – tilsyneladende.

Hvorfor nu det? Selvom det hører med (og det gør det), hvad kan andre så bruge det til?

Hvorfor udtrykke sig når det ikke lyder smukt?

I musikken har jeg gennem årene trænet mig til at tåle disse overgange. De lyder af ingenting eller jammerligt. Enhver svaghed i teknik eller indstilling eksponeres til fulde. Har man temperament udfolder det sig gerne med irritation og beskyldninger til højre og venstre. Har man tendens til at føle sig som offer for omstændigheder bliver man sandsynligvis apatisk og selvmedlidende. De fleste mennesker skynder sig væk eller tager kontrol over situationen. Men man kan også vælge at blive i elendigheden.

Være opmærksom men nøgtern. Observere reaktionerne, sine egne, andres. Nok høre hvordan det lyder, men ikke identificere sig med udtrykket. Journalist i et af verdens brændpunkter. Belønningen kommer, for på et tidspunkt sker noget nyt. Man opdager at man befinder sig et sted man ikke har været før og kan begynde, prøvende, at undersøge det nye land.

I et liv er processen nogle gange mere langstrakt. Ubehaget er måske ikke overstået på 10 minutter eller en eftermiddag, men forløbet er præcis det samme. Derfor er det for viderekomne at inddrage hele sin hverdag og alle aspekter af sit liv som improvisationsmateriale. Men det er nu engang opgaven og lige nu er det hårdt.

Der er ingen penge i kassen, der er kun sporadisk reaktion fra omverden og energien er omkring nulpunktet. Overhører jeg noget? Måske, måske ikke. Jeg må lytte videre, det må blive tydeligere. Praktiske opgaver tårner sig op: ”Hvad med at få malet overetagen, nu der er tid”. ”Urtehaven skal gøres klar i april, hvis man vil have et udbytte”. Løbeskoene er grå af støv, også fordi der ikke bliver støvsuget ret tit. Når man pludseligt ikke løber, skal man også spise mindre for ikke at tage på, støt og roligt. Det må man sande er et faktum. Min ellers meget nyttige disciplin er ikke rigtigt et kort at spille denne gang – ikke hvis jeg vil igennem til noget nyt. Jeg må lytte videre.

Langfredag.