Monthly Archives :

marts 2012

768 1024 admin

Alt hvad der er værd at vide om inspiration II

For tiden arbejder jeg med klassisk sang. En tradition med stor erfaring i hvordan man forbinder toppen og bunden, inderside og yderside, lodret og vandret. Disse strukturer definerer ikke lydidealer eller repertoire, faktisk har de ikke specifikt noget med kunst at gøre, hvis man zoomer lidt ud. Det er grundsten, naturlove vi er underlagt.

I sidste uge skrev jeg om musen og kunstneren, at være og at gøre, nu går vi lidt videre.

Toppen og bunden.

Hvis toppen er himlen: kilde til inspiration, overblik, mening og sammenhæng er bunden jorden: jordforbindelse, krop, det fysiske, konkrete. Når denne forbindelse er intakt, ved man hvad man skal og et eller andet sted også hvorfor. Man kan sætte den ene fod foran den anden, løse sine problemer, leve det man ved i hverdagen, i alle ting. Lotto kuponer virker ikke tiltrækkende, lykken er her. I musik: man oplever inspiration og kan omsætte den til konkret klingende lyd.

Lodret og vandret, inderside og yderside.

Bevægelsen mellem top og bund er lodret. Den kan foregå helt uden andres medvirken (men også med fx i kollektiv improvisation og i musikterapi). Den har med indersiden at gøre. Ydersiden bliver først vigtig når det drejer sig om det vandrette plan. Når man skal til at formidle til andre, sende det man er ud i verden. Eksempel: koncertsituation med publikum, forretning med kunder, blog med læsere.

Men er der ikke en lodret forbindelse er der ingenting at formidle. Der er ingen kontakt til mening og sammenhæng eller der er masser af kontakt, men det har ikke fodfæste i det konkrete liv. I den situation skal man ikke kaste sig over sin jobprofil, facebook eller forretningsplanen. Det er der ingen grund til. Der er jo ingen varer på hylderne. 03 for misforstået emne.

Der er en grænse for hvor mange bundkarakterer man kan slæbe med sig. I min generation hedder symptomerne på det bl.a. spiseforstyrrelser, depression, stress og udbrændthed.

682 1024 admin

Alt hvad der er værd at vide om inspiration I

Lige nu vil jeg henslænge mig i min skibsstol i solen.
Jeg vil ikke tænke, ikke planlægge og slet ikke skrive.
På et tidspunkt vil noget samle sig og medføre en stor lyst til at sige noget, skrive noget forholdsvist meningsfuldt om emnet og uploade det her.
Man kan kun vente og nyde livet imens.
Og så kan jeg anbefale filmen The Muse http://www.imdb.com/title/tt0164108/
Musen er nemlig et centralt begreb.
Tit fremstilles hun som en kvinde, som kunstnerens adgang til inspiration. Tilsyneladende ofte projiceret ud på en konkret på divanen henslængt kvinde med runde former og udslået hår.
Musen arbejder ikke, hun handler ikke, hun er. I en grad så man inspireres i hendes nærvær.
Kunstneren derimod arbejder, handler, skaber. Det er billedet på det mandlige, forstås.
De to skal forenes hvis et projekt skal opstå, udvikle sig og sættes i verden.
Ethvert “barn” har to forældre.
Nærvær er altså forudsætningen for inspiration.
En musiker som jeg var elev hos, kaldte det “musikken søger musikeren” og “at lytte”. Og jeg vred mine ører i forsøget på at lytte mere, bedre, længere, højere. De olympiske leje i lytning.
En anden forsøgte sig således: “Du skal ligesom være ligeglad med om du nogensinde kommer til at spille bedre”. Jeg var ung og ambitiøs og stirrede vantro på ham.
Der er sket en del bevidsthedsmæssig oprydning siden dengang og først nu, i takt med at jeg har fundet en bedre balance mellem at gøre og at være, kan jeg genkende begges beskrivelser.
Titlen på dette indlæg var altså dybt ironisk og helt seriøs. Det handler ikke om at få at vide, men om at erfare.
355 250 admin

Velkommen til bloggen

Sommeren 2011 begyndte jeg at formulere noget om musik og lavede i den forbindelse en hjemmeside. Det var især inspireret af mine erfaringer fra Vokalorkesteret, en mageløs improvisationsgruppe jeg var del af i mere end 7 år.
Den var karakteriseret af det nu håbløst umoderne flade hieraki. Alle skaber musikken, fælles ledelse.
Vi mødtes hver uge og øvede og fortsatte så til Gemmestedet (århusiansk café) og talte. Ikke så meget om selve musikken, den var slet ikke til at få hold på, men om processen og livet…. Det er nu heller ikke så nemt at få hold på.
Idéen med denne blog er at genoptage samtalerne fra Gemmestedet. Nu uden fadøl og dankortmaskine og med plads til mange flere omkring det udtjente sofabord.